Vi siger nej til noget godt, hvis naboen får mere af det gode

For noget tid siden, så jeg et indslag på DR, hvor en analyse-makker var i studiet og fortælle om danskernes adfærd i relation til fordeling. Indslaget handlede om politik; mere præcist om ejendomsskattepolitik og om den debat, der har været om, at den blå regering gerne vil lave en flad boligbeskatning. Altså den samme ejendomsskatteprocent på alle ejendomme – uanset ejendommens værdi.

I dag betaler husejere med dyre huse ikke kun mere i skat af deres ejendommes højere værdi end husejere med billige huse, men også endnu-endnu mere, fordi de har en højere skatteprocent end dem med de billigere huse.

Jeg må indrømme, at jeg har det ret så uldent ved det med, at man i Danmark beskatter folk forskelligt. Jeg synes i bund og grund, det er drønhamrende unfair.

Jeg ved, man får på puklen for at synes sådan noget, fordi man så bliver tillagt alle mulige ondskabsfulde motiver om, at man er egoistisk og ikke vil hjælpe dem, der trænger til hjælp i vores samfund. Men jeg siger det alligevel, for jeg er ikke ond. Jeg har bare en anden mening om, hvordan vi bedst hjælper dem, der trænger til det.

Nå – men analysemakker i indslaget fortalte, at vi danskere iflg. undersøgelser  hellere vil sige nej til at få en gevinst, hvis andres gevinst bliver større.